Sommerville slog Twitch-rekord under WCOOP-finalebord
Jason ‘jcarverpoker’ Sommerville spillede sig i går på finalebordet i WCOOP $700 Progressive Super Knockout, og lad os bare starte med at konstatere, at det ikke var manglende opbakning, der var skyld i, han ikke strøg til tops.
Via streamingtjenesten Twitch fulgte 37.000 seere nemlig med, da han sad iblandt de sidste ni spillere, som skulle afgøre det imellem sig. Hans hidtidige rekord lød på 22.000 seere, og faldt, da han tidligere på året spillede finalebord i Super Tuesday.
På trods af Sommerville en overgang var chipleader, så lykkedes det ham ikke at hive sejren i hus. Den ære tilfaldt i stedet ‘Showtime43’ som udover førstepræmien på $98.048 også nuppede bounties for $28.470 undervejs.
Sommerville sluttede som nummer seks til $22.673 + $15.666 i bounties. Vi glæder os her på redaktionen allerede til næste weekend, hvor Team PokerStars Pro’en streamer WCOOP $51.000 Super Highrolleren. Mon ikke endnu en rekord står for fald?
Payouts
1. Showtime43 (Canada) $98,048.91 + $28,470.05
2. Keep3r (Austria) $73,535.70 + $20,052.43
3. TheGreatPike (Norway) $55,151.77 + $15,816.96
4. Mr.Bittar (Brazil) $40,291.43 + $19,504.32
5. sanpri (Mexico) $29,107.88 + $7,281.17
6. jcarverpoker (Canada) $22,673.50 + $15,666.29
7. Tankanza (Austria) $16,545.53 + $2,452.17
8. spaise411 (Russia) $10,723.95 + $4,447.15
9. pokerpimps81 (Canada) $6,127.97 + $2,950.91