Sommerville vinder sin første livestreamede turnering
Kun to dage inde i sin nye sæson af Twitch-streaming lykkedes det Jason ‘Jcarverpoker’ Somerville at hive en sejr hjem på PokerStars.
Den amerikanske Team PokerStars Pro’ har haft over 10.000 seere til sine første streams, og i søndags fik seerne lir for skillingen, da Sommerville strøg til tops i en 414 mand stor $44 buy-in 6-max Progressive Super Knockout-turnering på PokerStars.
Turneringen gav $3,200 til Sommerville, hvilket naturligvis hører til i småtingsafdelingen, når man sammenligner den med hans Sunday Milllion- og SCOOP-sejre, men ikke desto mindre betød sejren ganske give en del for Sommerville, eftersom det var karrierens første livestreamede af slagsen.
I foråret streamede Jason Sommerville 78 dage i træk uden det lykkedes ham at hente sejr. Det skal dog siges, at den skrappe turneringsspiller onetabler, når han streamer, og han i øvrigt hev et samlet overskud på $27.000 hjem, blandt andet takket være en femteplads i Super Tuesday til $30.000.
En del af Jason Sommervilles store succes skyldes hans evne til at forklare kompliceret strategi på en måde, så alle kan forstå det. Han har netop forlænget sit samarbejde med streamingtjenesten Twitch, og vil i de næste to måneder næsten dagligt være at følge på tjenesten – kun afbrudt af enkelte fri-lørdage.
Du kan følge Jason Sommerville på Twitch her.