Søren T. Larsen: Godt spillet hvis han folder

Vi får ikke en dobbelt danmarksmester i år. Søren T. Larsen er ude som nummer seks efter et finalebord, hvor han startede skidt, kom stærkt igen og sluttede drømmen om endnu et danmarksmesterskab med blot et inside straightdraw. Men det skal hertil også siges, at der var et konge-call af Simon Ravnsbæk, der fik gjort kål på Søren T. Larsen.

Exit Søren Larsen, som vi talte med umiddelbart efter exit.

“Det havde været godt spillet, hvis han havde foldet,” smiler Søren, der dog virker godt skuffet.

“Jeg prøver selvfølgelig at få dem til at smide, og jeg vil sørge for, at de ikke skal trække videre med et farvetræk. Jeg spillede for at vinde, men det gør alle jo, så det er der ikke noget nyt i. Aktuelt var det ikke et godt spil,” siger Søren T. Larsen, før han skal ned og samle sin præmie på 148.246 kroner op.