Spiller i $125-turnering havnede i $25.000 highroller på ARIA

En pokerspiller, der i forgårs registrerede sig til Arias daglige $125-turnering blev ved en fejl tildelt en billet til en $25.000 Highroller-turnering, og lumsk som han var, valgte han at tie stille, og sætte sig ned i blandt hajerne i stedet for at underrette kasinoet om fejlen.

Det lykkedes ham at eliminere tre spillere, og akkumulere en mere end velvoksen stack, inden et par officials med røde øre opdagede fejlen. Spilleren blev eskorteret ud af kasinoet med besked om, aldrig at vende tilbage, og med en livslang udelukkelse fra alle MGM-kasinoer.

En del spillere i pokermiljøet har ellers moret sig bravt over hændelsen, og ville have ønsket, at “spilleren med det krøllede hår”, ville have fået muligheden for at spille sin mulighed på kasinoets bekostning.

Én der til gengæld nok ikke kan se det sjove i episoden er Tom “kingsofcards” Marchese, som var én af de tre spillere, der blev ekspederet ud af lykkeridderen.

Snyder