Spis sundt og spil bedre poker- Stay Stacked med Lynn Gilmartin

De fleste pokerspillere kender det kun alt for godt. Når grinden tager overhånd, og timerne foran computeren eller på casinoerne bliver for mange, og turene i fitnesscenteret for få, kan der hurtigt ryge lidt ekstra kilo på rundt om livet.

PokerNews’ reporter – den australske skønhed Lynn Gilmartin – giver i en ny video alle pokerspillere et indblik i, hvad man bør spise for at holde sig skarp ved bordene og foran spejlet.

“Jeg har været i denne her industri i nogle år, og jeg ved at det kan være ret usundt – specielt hvis du er en rejsende pokerspiller, og på det seneste har jeg virkeligt forsøgt at passe på mig selv og spise sundt og passe på min krop for at sikre at jeg har energien til at holde trit med grinden”, siger den kønne reporter i den første video i en ny serie kaldet “Stay Stacked – Snack Well”.

Herefter viser Lynn Gilmartin seerne, hvad hun selv pakker i sin taske når hun skal ud og spille pokerturneringer, hvor det for mange spillere ofte ender i usund mad og energidrikke i forsøget på at holde energiniveauet og koncentrationen oppe.

Er du en af dem som allerede tager din kost seriøst, og føler det hjælper dig på vej når du spiller poker (og i livet generelt), så smid en kommentar, gode råd og inspiration til sunde alternativer til andre pokerspillere i kommentarfeltet under denne artikel.

Hvis du er en af dem, som leder efter sundere alternativer når du grinder, så tag et kig på Lynn Gilmartins video her og få inspiration til hvad du kan putte i køleskabet derhjemme, eller i din taske når du skal ud og spille liveturneringer.

God appetit!