Stjernerne har for alvor tjekket ind ved Aussie Millions

Den danske deltagelse ved Aussie Millions har desværre indtil videre begrænset sig til et fransk visit fra Lasse Frosts side, til gengæld så har nogle af spillets allerstørste navne nu fundet vej til Melbourne.

Well, vi kunne måske godt ønske os, at Phil Ivey og Phil Hellmuth også sluttede sig til festlighederne, men prominente stjerner som Sam Trickett, Scott Seiver, Douglas Polk, Ike Haxton, Dan Smith, Ole Schemion, Sorel Mizzi, Fabian Quoss, Tobias Reinkemeier, Bryn Kenney og den 8-dobbelte braceletvinder Erik Seidel er trods alt garanti for poker af en vis kvalitet.

De stillede alle op i dagens $AUD 25.000 Highroller Down Under, akkurat som den lokale 2005-verdensmester Joe Hachem. Det samlede deltagerantal kom op på 93 styks, hvilket er en stor fremgang i forhold til sidste års 65 spillere.

19 mand gik videre, heriblandt en række af de førnævnte profiler. Chipcounts inden dag 2 ser således ud:

BYRRAJU, RAHUL 491000
FEE, RYAN 447000
SEIVER, SCOTT 390000
BUDDIGA, PRATYUSH 354500
LYNSKEY, ALEX 304500
STERN, DANIEL 279000
DRIMAN, CONNOR 278000
KIM, DONG 262000
LES, JASON 240500
SEIDEL, ERIK 226500
TREVALLION, ALEX 221500
RAST, BRIAN 205000
KAN, RAIDEN 201500
SPINDLER, BEN 178500
CHIDWICK, STEPHEN 176000
MO, JASON 166000
KENNEY, BRYN 93000
MUHLOCKER, THOMAS 87500
REINKEMEIER, TOBIAS 53500