Stjernernes showdown: Nadal besejrede Ronaldo

Udover at have tilknyttet gudsbenåede pokerspillere fra hele verden, så har verdens største pokersite, PokerStars, også et par sportsstjerner i stalden, som ganske sikkert er blevet signet på grund af deres marketingsværdi over deres pokerevner. Det var netop to af disse, der i går mødtes heads up på pokersidens Hippodrome Casino i London.

Rafael Nadal er som bekendt en af verdens bedste, aktive tennisspillere, men han har også været en ivrig elev efter introduktionen til poker, og har allerede nu lagt vejen forbi sin første EPT, da han besøgte Prag sidste år.

Det var til selvsamme EPT, han første gang stiftede bekendtskab med den tidligere professionelle fodboldstjerne Ronaldo, som er seneste tilføjelse til Team PokerStars SportStar. Det var også her, gårsdagens showdown for første gang kom på tale, men med Nadals stramme program, måtte der gå næsten et helt år, før det blev en realtiet.

Matchens struktur lagde da heller ikke ligefrem op til storslået pokerspil fra de to stjerner. Blot 20 minutter havde de to kombatanter til rådighed, hvorefter vinderen ville blive fundet i spilleren med flest chips. Så da Ronaldo var en smule bagud da klokken løb ud, valgte han i et sidste desperat træk at sende stakken ind med . Rafael Nadal i big blind havde ingen skrubler ved at kalde det af med , og es høj var nok til at sende sejren til den spanske tennisstjerne.

For sejren får Rafael Nadal $50.000 til sit støtteprogram til socialt diskriminerede børn og unge – The RafaNadal Foundation – mens Ronaldo istedet måtte trække i køkkenet efter begivenheden, og vaske tapastallerkner af. Forhåbentlig kan der komme en mere reel heads up match på banen på et senere tidspunkt, når begge spillere har haft tid til at fordybe sig yderligere i spillet.