Sune Berg Hansen om liberaliseringen: De professionelle er lovgivningens vindere

Den nye spillelovgivning kommer de professionelle pokerspillere til gode. Det mener Danmarks bedste lynskak-spiller, Sune Berg Hansen, som nu for første gang også kan stå ved sin titel som professionel pokerspiller, hvis han skulle blive ringet op af SKAT.

”Blåstemplet! Ikke længere være i tvivl om, at det man gør, er lovligt. Nu kan man spille på et site med dansk licens (og glæde sig over at ens rake også ryger i den danske statskasse) og have en dansk retsstilling. Dvs. sites kan heller ikke længere ‘fucke med spillerne’ eller løbe med deres penge. At rakeback og bonusser vil være nedadgående er (for de fleste) en biting. Så ikke mere usikkerhed: Staten kommer ikke og tager dine penge og smider dig i fængsel, fordi du spiller poker. En sidegevinst er, at flere af de store sites vil få licens og derfor blive skattefrie (hvilket f.eks. Pokerstars ikke er nu),” skriver han i sin blog på Politiken.dk.