Supernova-galningens vanvittige projekt: – Jeg er stålsat som en munk!

Alex Wice hedder manden, der optjente mere end 100.000 VPPs på PokerStars på under 40 timer. En præstation, der ikke bør være mulig, men ikke desto mindre gjorde han det. 24-årige Alex Wice er dermed årets første Supernova, men han har planer om mere – meget, meget, meget mere. Hans mål er at blive Supernova Elite otte – 8!! – gange i løbet af 2013. Gerne endnu flere gange. Det skriver han på sin egen blog.

Læs også: Crazy: Supernova på 39 timer og 25 minutter

“Dette mål er ikke bare snak. I løbet af de sidste par måneder har jeg tilpasset mit liv kun med dette mål for øje. Jeg har tabt mig, jeg spiser sundt og jeg har et fantastisk computer setup. Dette inkluderer stol, handsker, briller, et opvarmet rum, håndklæder, luftrenser, backup internet, backup power,” skriver Alex Wice.

Alex Wice skriver, at han mener, at disciplin – benhård disciplin – er det, der skal få ham i mål.

“Ligesom en munk er jeg villig til at opgive ALT. De fleste mennesker, der spiller poker, er ikke villige til at ofre deres personlige lykke for at tjene penge. Det er jeg,” skriver han.

Han kommer mildt sagt hele vejen rundt, den vanvittige supergrinder. Han udelukker for eksempel ikke engang, at han vil tage stoffer. Heldigvis siger stoffer ham ikke noget, påstår han, men måske hans vanvittige projekt kan betyde, at han får brug for dem hen ad vejen.

“Jeg finder, at stoffer ikke er hensigtsmæssige i forhold til mit projekt, fordi jeg har brug for at være klar hver eneste dag. Stoffer kan være gode i forhold til at forberede sig til en eksamen, men jeg har ikke råd til at ‘crashe’ på grund af stoffer. Men jeg har dog ikke helt udelukket at tage stoffer i tilfælde, hvor jeg er helt nede, men jeg prøver meget hårdt ikke at gå ned af den vej,” skriver han.

Lyder som en god plan, Alex!

Slap af, jeg fik grindet igennem i går.