Svensk medie: Gus bliver igen frontfigur for Full Tilt Poker
Full Tilt Poker har som en anden Fugl Fønix rejst sig igen. Takket være PokerStars’ millioner af dollars flyver sitet igen fra den 6. november på pokerhimlen, og det har fået den svenske avis Aftonbladet til at spekulere på, hvem der kommer til at være Full Tilt Pokers ansigter udadtil.
Den svenske avis mener der er 85% sandsynlighed for, at Gus Hansen igen bliver frontfigur for Full Tilt Poker, hvilket gør ham til en af top-kandidaterne – kun overgået af Phil Ivey og Tom ‘durrrr’ Dwan.
Viktor ‘Isildur1’ Blom er naturligvis også i spil, men Aftonbladet giver det kun 75% chance, da det unge onlinefænomen helst vil være den offentlige opmærksomhed foruden og egentlig helst blot vil koncentrere sig om at spille poker.
Under alle omstændigheder kan vi forvente at se Gus Hansen i aktion fra den 6. november på Full Tilt Poker, medmindre han vælger at trække de over $3 millioner han har stående på sitet ud.