Taus Lilius bustede stjernespækket €10.000 Highroller

Der er gang i den på King’s Casino Rozvadov i Tjekkiet i disse dage.

Forleden blev der afviklet en WPT National-turnering, og i går stod den så på en €10.600 “REG Festival Super Highroller”, hvor det på trods af et beskedent opbud, alligevel lykkedes at tiltrække nogle af verdens allerbedste og mest rutinerede højrullere.

For på trods af, blot ti mand stillede op, så tæller dagens finalebord spillere som Igor Kurganov, Max Altergott og Daniel ‘Jungleman12’ Cates. I alt lagde de ti deltagere – inklusiv reentries- 16 buy ins, inden feltet ved dagens afslutning var blevet cuttet ned til otte deltagere.

De to spillere som ikke overlevede dagen var kasinoets ejer, Leon Tsoukernik, og så desværre danske Taus Lilius. Begge har de dog mulighed for at købe sig ind i turneringen igen, frem til Dag 2’s start.

Det er dog tvivlsomt om de benytter sig af den mulighed. Taus Lilius fortæller nemlig til PNN.dk, at han skal spille €100/€200 Heads Up mod Leon Tsoukernik. Forleden spillede de to €50/€100 Heads Up, og her vandt danskeren €30.000.

Læs også: Dansker plukker kasino-kongen Leon og skal spille €200/€400 mod Jungleman

Finalebordet
Igor Kurganov 53000
Philipp Gruissem 164500
Max Altergott 45800
Daniel Cates 38800
Philipp Zukernik 111400
‘hanoj’ 90900
Tobias Leuenberger 61800
Andreas Eiler 233900