Taxachauffør finder 1,6 millioner kroner på bagsædet af taxa
En vild historie fra spillemekkaet Las Vegas er nu nået frem til nyhedsmedierne verden over. Taxachaufføren Gerardo Gamboa fra Las Vegas kunne noget overraskende kigge ned i en glemt brun papirpose mandag morgen. Hvad han troede var chokolade viste sig at være $300.000 i kolde kontanter.
Gerardo meddelte med det samme sin taxacentral at han havde fundet de mange penge på bagsædet af taxaen og afleverede derefter alle pengene til Yellow Checker Star Transportations hovedkontor i Las Vegas. Politiet blev kontaktet og en eftersøgning af ejermanden iværksat beretter Las Vegas Review-Journal.
En prominent pokerspiller aflagde taxacentralen et besøg og kunne bevise at han var den rette ejermand til de mange penge. Politiet har ikke offentliggjort navnet på ejermanden da denne ønsker anonymitet.
Bill Shranko som er operations manager hos taxafirmaet berettede at der tidligere er fundet større beløb i Las Vegas taxaer men $300.000 overgår dog alt han indtil nu har oplevet.
Firmaet belønnede deres chauffør med en god middag og 1000 dollars og mon ikke pokerspilleren også finder en solid findeløn frem til den ærlige taxachauffør.