Terken89: Ivey laver frygteligt mange korrekte moves

Meget få pokerspillere har opnået, hvad Terje Augdal har præsteret i karrieren, hvor han under det kendte nick ‘Terken89’ har skabt skræk og rædsel på de høje NL- og Omaha-borde. Men hvad er det, der gør nordmanden til én af verdens bedste pokerspillere? Det spørgsmål har nutblocker.com stillet til ham i et et friskt interview.

“For virkelig at få succes i poker, har du brug for en masse talent og viljen til at lægge en masse arbejde i det,” forklarer han.

“Jeg vil sige, at mit talent er det som adskiller mig fra de fleste andre spillere. Der er masser af spillere, som har lagt en masse hårdt arbejde i det, men aldrig er nået toppen. Jeg tror en anden grund til, jeg er blevet en god pokerspiller, er, at jeg har spillet mod de bedste spillere i mange år og dermed har lært hurtigere, end jeg ellers ville have gjort. Jeg er også heldig at være venner med fantastiske spillere som Torbergsen, Mosely og Trickett.”

Findes stadig fisk

Intervieweren fra nutblocker.com vil vide, hvorfor der overhovedet er spillere, som vil spille mod ham. Terken89 forklarer:

“Der er stadig fisk, der engang imellem spiller nosebleeds. På PokerStars er det først og fremmest Guy Laliberté og nogle få kinesere. Derudover, så er der regs, der har svagheder som f.eks. et stort ego eller tilt-problemer. En reg som er lige så god som de andre, men har tiltproblemer, bliver hurtigt en stor underdog i et spil.”

“Der er også regs, der spiller nosebleed, når de har råd til det, men sjældent gør det godt. Pengene går altid op ad i systemet og der er små forskelle på at vinde på $25/$50 og $200/$400. Der er også eksempler på folk, der bare ikke kan klare sig længere på dette niveau, men nægter at indrømme det over for sig selv, og fortsætter med at spille mod modstandere, hvor de er underdogs. Der er helt afgjort nogle sessions, hvor det er uklart, hvorfor der spilles, men der er som sagt en del nosebleed-spillere, som har nogle store egoer.”

“Hvis jeg selv kunne vælge, så ville jeg hellere møde en total amatør med et kort over hændernes værdi foran sig. Der er mange gode spillere, som jeg foretrækker at undgå, og hvis jeg skal nævne nogen, jeg har spillet mod for nyligt, så må jeg sige, at Phil Ivey er den, jeg har mest respekt for. Han laver frygteligt mange korrekte moves, og har en fantastisk evne til at holde sig fokuseret igennem lange marathonsessions. Han er også god til at tage nogle pauser, når han føler tingene ikke lige går hans vej og han ikke spiller sit bedste spil.”

Du kan læse hele interviewet med Terje Augdal på nutblocker.com. Du finder det her.