The Making of Isildur1 Part 3: Jeg beder til de højere magter i hver eneste coinflip-situation

I anden del af The Making of Isildur1 kunne du læse hvordan Viktor Blom var i fuld sving med at sætte alt over styr. Han havde smidt en rulle på 1,8 millioner svenske kroner, han havde smidt sin vens rulle oveni, og han havde på et tidspunkt råd til at spille to $22 SnGs. Oven i det måtte han stå skoleret i forhold til at alt for store fravær i skolen, og han måtte love at komme til timerne fremover. Han tabte 1,8 millioner kroner, han ville ikke også tabe sin S.U.

Viktor Blom var en ung mand i konflikt med sig selv. Det fremgår tydeligt, at han ikke orkede skolen. Han var bidt af pokeren, men han var en vildbasse fuldstændig uden hæmninger – når han var kold, tabte han ganske enkelt alt. Og mere til.

Læs også: The Making of Isildur1 part 1: – Jeg syntes det var fantastisk hvis jeg vandt 80 kroner

Og: The Making of Isildur1 part 2: – Hele mit liv er rigged!

I tredje del af serien, der for tiden kan læses – eller genlæses – på highstakesdb.com er Viktor Blom begyndt igen at få lidt luft under vingerne. Men han balancerer på en knivsæg – når han spiller, er hele rullen i spil. Det kan til hver en tid gå galt. Igen.

Det er tankevækkende, at en lille kold stime på netop dette tidspunkt af fortællingen kunne have betydet, at vi aldrig nogensinde havde fået set online-legenden over dem alle stige til tops.

“Det er lykkedes mig at skrabe en rulle på 15.000 kroner sammen. Nu er min førsteprioritet at vinde konstant og forholde mig selv rolig. Jeg kan ikke tabe disse penge – hvis jeg gør, kan jeg blive nødt til at sige farvel til poker for evigt. Jeg sætter 10.000 kroner ind på iPoker og jeg forlader computeren. Jeg sidder og tænker over hele situationen. Jeg bliver ved med at tænke, at jeg SKAL vinde, og at jeg ikke skal lave nogle fejl. Men samtidig prøver jeg at forberede mig selv på, hvordan det vil føles endnu engang at tabe det hele,” skriver Viktor Blom.

Og måske hele legenden om Viktor Blom kommer ned til følgende session:

“Jeg starter på $200 NL. Jeg beslutter mig for at holde mig til HU cash games efter at jeg har klaret mig godt i det tidligere. Jeg begynder omgående at multitable mod den første modstander, jeg finder. Men jeg får en dårlig start, og jeg bliver nødt til indsætte 5.000 kroner for at være i stand til reloade på alle bordene. Alle mine penge er på bordene nu. Jeg bliver nødt til at slås videre. Hver pot er vigtig, og jeg føler virkelig, at nu har respekt for pengene. Jeg beder til de højere magter i hver eneste coinflip-situation,” skriver Viktor Blom.

Og så får han fat. Endnu en optur tager sin begyndelse.

Læs hele tredje kapitel lige her