‘The Special One’ i storform: Isildur1 er flyvende

Der har igen været forrygende action på internettets største cashgame-borde, hvor Viktor ‘Isildur1′ Blom igen blander sig i de dyre spil. Det seneste døgn har han været fuldstændig ustoppelig og har spillet sig til en profit på næsten en halv million dollars. Inden dagens monstergevinst var Blom godt og grundigt i hullet for året, men dagens grønne bundlinje sender ham i det mindste i den rigtige retning.

Ifølge HighstakesDB.com er det blevet til en profit på $458.514 de seneste 24 timer, hvilket naturligvis også gør Blom til døgnets suverænt største vinder. Dermed er underskuddet for 2012 barberet ned til mere spiselige -$1,2 mio. Det var bl.a. i favoritdiciplinen heads-up No Limit Hold’em, at den svenske onlinelegende smed pokerpedalen i bund. Især en dyst mod Alexander ‘Kanu7’ Millar gav flere spændende hænder. Eksempevis denne hånd, hvor ‘Isildur1’ knækker Millars raketter.

Stacks: ‘Isildur1’ – $77.743, ‘Kanu7’ – $53.478. Spillet er $100/$200 NLH

Preflop åbner ‘Isildur1’ til $600 fra knappen. ‘Kanu7’ hakker prisen op i $2.200, som svenskeren kalder.

Floppet slår . ‘Kanu7’ checker, ‘Isildur1’ stikker $2.600 ud, som bliver checkraiset til $8.200. Det er også for lidt til ‘Isildur1’, der reraiser til $16.800. ‘Kanu7’ betaler.

Turn lander med . ‘Kanu7’ checker endnu engang. ‘Isildur1’ stikker resten af stakittet til midten, og ‘Kanu7’ kalder for sine resterende $34.478.

Der ligger $106.956 på midten, da handskerne skal vendes. ‘Kanu7’ kan vende , men er langt bagud til ‘Isildur1’, der har ramt tungt med sine .

River hjælper ikke Alexander ‘Kanu7’ Millar, som derfor må se en af døgnets største puljer bliver skubbet over til ‘The Special One’, der nu igen kan starte et nyt angreb på de allerhøjeste takster. Det glæder vi os til.