The Special One klar til EPT Kbh
Viktor Blom er klar til European Poker Tour København. Det skriver European Poker Tour på deres officielle facebook-side.
Allerede efter sin triumf i PokerStars Caribbean Adventure afslørede ‘The Special One’, at han havde tænkt sig at spille de kommende EPT’er, men det blev aldrig helt klart, om København nu også var med på programmet.
Den unge svensker spillede også med i København sidste år. Uden succes.
Men i år virker han til at være godt spillende – i forhold til turneringerne i hvert fald. Han vandt PokerStars Caribbean Adventure $100.000 Highroller-turneringen, og scorede ved den lejlighed en check på $1.200.000.
Og for ganske nyligt spillede han sig frem til finalen i EPT Deauvilles Heads Up-turnering, hvor han dog måtte lade livet til en japaner.
Online er Isildur1 til gengæld skidt kørende i år. Ifølge HighstakesDB.com er han i hullet med $455.000 – cirka 2,6 millioner danske kroner – for 2012.