Theo: – Det bedste move jeg nogensinde har set
Vejen til finalebordet ved WPT Grand Prix de Paris forløb ikke uden drama, og undervejs udspillede sig en hånd, som må skrive sig direkte ind i pokerhistorien.
Timothy Adams var involveret i en pot med Matthew Salsberg og skulle netop til at tage stilling til et stort riverbet, da blodet pludseligt begyndte at fosse ud ud af næsen på ham, strømme ned over ansigtet, for til sidst at overplaske bordet og hans fingre.
Mens bordets andre deltagere skyndte sig at komme ham til undsætning valgte Adams at udnytte forvirringen til at bluff-raise Salsberg ud af potten.
“Dét der, er det bedste move, jeg nogensinde har set,” erklærede Theo Jørgensen, da hånden var færdig.
Læs også: Theo tæt på triumfen