Theo dropper Macau

Forventningerne var skruet i vejret som hos en 5-årig lige før juleaften, da Theo Jørgensen for en uge siden satte kurs mod Macau for at se ‘what all the fuss was about’.

Men hvis den danske PokerStars pro’ havde forventet PLO $130/$260-spil fyldt til randen med asiatiske rigmænd uden evnen til at kende forskel på flush eller straight, så blev han slemt skuffet.

Rent faktisk lykkedes det aldrig Theo Jørgensen at få plads i et PLO-sjak, inden han tog konsekvensen og tog hjem.

“Skipped town and is now in transit Helsinki Airport. Practically didnt play a hand over there, but still a great trip. Had fun and came to the conclusion that just because I take a 20 year break from tabletennis doesnt mean the huuuge talent has gone,” skriver han på Twitter.


Theo kunne ellers poste dette billede tidligere på ugen. HKD $5.000.000 (Svarende til ca. 3,8 millioner kroner) klar til at gå i kamp imod både velvoksne blinds og vilde asiatere, men desværre ville ingen lege med Sølvræven fra Greve.