Theo: – Jeg er ekstremt selvkritisk
PokerStars.dk lukkede i går aftes op for sluserne på deres Facebook-side, hvor de gav brugere af det sociale medie mulighed for at stille Theo Jørgensen spørgsmål. I løbet af den to timer lange spørgesession kom det blandt andet frem, hvad den danske PokerStars-pro’ anser som sine største styrker som pokerspiller.
“Jeg tror nogle af mine største styrker er at jeg er ekstrem selvkritisk og derfor meget hård ved mig selv mht hvor godt og dårligt jeg spiller. Jeg føler selv jeg læser folks kropsprog mm meget godt og den analytiske del af spillet har også tjent mig mange penge. Den vigtigste del af pokeren tror jeg er at du aldrig nogensinde går rundt og tror du er verdensmester, men altid er meget bevidst om at du ALTID kan gøre det bedre.”
Bluff på $130.000
Udover selverkendelse og to fødder solidt plantet på jorden, så kræver der også store løgposer, at være professionel pokerspiller. Ikke mindst på de takster Theo Jørgensen opererer på. I tråden fortæller den lune vestjyde om et kæmpe bluff, hvor han skød $130.000 ind på river.
“Jeg lavede i tidernes morgen et gigant bluff på det gamle full tilt hvor jeg reraiser preflop med 10,J,Q,K. Floppet er A,J,X som jeg husker det. Derefter better jeg, bliver raiset for så at reraise og blive kaldt. Turn er en J hvor jeg skyder 55% af potten og bliver kaldt. River er X hvor jeg så går all in for ca 130.000$ fordi jeg føler mig overbevist om at han ikke havde spilet AA og AJ på den måde som han gjorde og derved ville jeg være i stand til at bluffe ham ud. Hvilket lykkedes, hvorefter han selvfølgelig fik vist hånden op.”
“Nu er det så langt tid siden at jeg ikke er 100% sikker på historien og beløbene, så kan være jeg kun skød 100.000$ tilsidst men kan også være beløbet var 150.000$ Det bedste bluff jeg lige kan komme i tanke om jeg har lavet live var imod Phillipp Gruissem her i efteråret 2012 nede i Paris da vi er 3 mand tilbage. Beløbene var ikke gigantiske men får ham til at smide en gigant handske fordi han tror jeg er over ivrig for at vise min hånd.”
Du kan læse alle spørgsmål og svar på PokerStars’ Facebookside.