Theo: – Jeg må være en rød klud for dem
Vi starter denne artikel med et quiz. Theo er quiz-master og stiller spørgsmålet, hvad gør man i det her spot?
Hånden er fra Dag 1A ved WPT Grand Prix de Paris, og begynder med, at Marvin Rettenmaier med blinds på 200/400 åbner til 800 fra knappen.
Kara Scott i small blind betaler, og det samme gør Theo med konge-ni fra big blind.
Flop:
Den går check, chek, inden Rettenmaier better omkring 1.000. Kara Scott folder, Theo betaler.
Turn:
Theo better 2.300, Rettenmaier kalder.
River:
Theo better 5.5000, men Rettenmaier gør det nu til 14.000, hvilket reelt svarer til hele hans stack. Gode dyr er nu rådne, og det er umiddelbart ikke verdens fedeste spot Theo finder sig selv i. Så hvad gør Theo? Du finder svaret i bunden af denne artikel. Nu skal det i stedet handle om dagen i går.
Her valgte Theo Jørgensen en for ham usædvanlig tight tilgang til spillet, men alligevel fik han al den action, han kunne drømme om, når han endelig spillede en hånd.
“Jeg forstår det ikke helt, for jeg spillede sindsygt tight, men alligevel skulle de ud og 3-, 4- og 5-bette mig, når jeg var ude og spille en hånd. Måske er det fordi jeg er fra Skandinavien og sidder med et PokerStars-logo på trøjen? Jeg ved det ikke, men i hvert fald virkede jeg som en rød klud på dem alle.”
“Der var blandt andet to levels, hvor jeg kun spillede én hånd i hvert level. Alligevel kom de flyvende ind over, så snart jeg åbnede. For at give et eksempel, så kan jeg tage en hånd, hvor jeg kigger ned i kongerne. Jeg gør det til 2.800, men får et 3-bet i hovedet af Antoine Saout. Jeg gør det til 21.000, men han fortsætter og gør det til 42.000 og efterlader sig selv med cirka 40.000. Jeg skubber og han folder. Det er sgu også sygt.”
Theo er videre med 126.900 chips, hvilket er en smule over average som ligger på 108.571. Blinds hedder 800/1.600 med 200 i ante.
Og så tilbage til afslutningen på hånden: Theo folder og får vist seks-fem offsuited op i smasken.