Theo Jørgensen: – Pengene er ikke gemt under hovedpuden

Theo Jørgensen er tilbage i Danmark efter EPT London, hvor han stak af med 4. pladsen og £183.000, hvilket svarer til lige under 1.6 mio. kr..

Med decembers brutale hjemmerøveri in mente kan man ikke fortænke Theo i, at minde svage sjæle om, at han altså ikke render rundt med den slags penge i lommerne.

I går aftes skrev Theo således på sin Facebook profil:

theo_facebook

Oversat til dansk: “Hjemme igen. I tilfælde af nogle skulle undre sig, blev de 183K jeg fik for 4. pladsen i London IKKE taget med hjem som håndbagage og gemt under hovedpuden derhjemme, men i stedet overført til min bank. Næste stop bliver PokerStars EPT Berlin i næste måned”.

Læs også: Theo ville ikke indgå deal

 

Svært comeback for Theo

Turneringen i London var første gang Theo Jørgensen har været ude og spille live poker siden hjemmerøveriet, og det var naturligvis en anderledes oplevelse ovenpå den grimme oplevelse i december, hvor ukendte gerningsmænd under dække af at være pizzabude røvede Theo i familiens hjem. Som de fleste nok ved blev Theo skudt i benet under røveriet, men er heldigvis tilbage i storform.

Alligevel var det en særlig oplevelse at skulle forlade familien for at spille live poker igen. Det fortalte Theo i et interview med PokerStars Blog:

“Jeg har selvfølgelig været en smule bekymret for hvordan de klarer sig når jeg er væk, og om min kone er OK eller ej. Hun bliver ved at sige at alt er fint, men mine tanker har selvfølgelig været mere derhjemme end de normalt er”, sagde Theo.

“Jeg tænker på at komme hjem så hurtigt som muligt. Det havde helt sikkert også en betydning i begyndelsen (af turneringen, red.). Jeg spillede dårligt på dag 1. Jeg lavede nogle fejl jeg ikke burde, men jeg kom igennem det, og min koncentration blev bedre. Og det har min fulde opmærksomhed nu”, fortalte Theo til PokerStars Blog i et spændende interview omkring røveriet, hospitalsoplevelsen, familien og EPT turneringen i London.

Du kan læse interviewet lige her