Theo klar til tre gange TCOOP – se programmet her
PokerStars’ TCOOP – Turbo Championship Of Online Poker – har efter en lidt langsom start været god ved de danske online-helte, og det må meget gerne fortsætte i dag, hvor TCOOP lukker og slukker.
TCOOP har indtil videre budt på fire danske sejre ved: ‘Baja272’, ‘StøvsugerN’, Alexander ‘AlexKP’ Petersen og ‘code_version’.
Men en femte sejr må være på vej. I hvert fald har’Turbo’ Theo Jørgensen meldt sig klar til hele tre af sidstedagens turneringer:
“Spiller de sidste tre TCOOP-turneringer. Starter med $2.100 Highrolleren, derefter står den på $320 8 Game og til sidst er der $700 Main Event,” skriver Theo Jørgensen på sin facebook-profil.
Sunday Warm-Up bliver i dagens anledning omdannet til en speciel TCOOP-udgave med turbo-struktur.
Bagefter er der $2.100 Highroller med minimum $500.000 garanteret. Fire danskere har allerede registreret sig – Theo Jørgensen, Christian ‘ToxToxTox’ Togsverd, ‘J. Villadsen’ og ‘Eskapisten’.
19.30 er det tid til $320 8 Game-turneringen.
Og 21.30 er det så tid til den store Main Event med et buy-in på $700 og en garanteret præmiepulje på $1.500.000.