Theo på vej mod landsholdet i London

Theo Jørgensen har forladt Grækenland og er nu på vej mod London, hvor han slutter sig til det danske landshold. Theo virker til at være i stødet, og det er kun Pernille Ravn og Simon Ravnsbæk, der lige umiddelbart er fredet.

“Farvel til Grækenland, og jeg er direkte på vej mod London, hvor jeg skal møde op med ‘banden’. Og banden består af:

Mister Racketlon Hansen

Mads ‘sidste gang jeg vandt en hånd, var i 1989’ Andersen

Lars ‘jeg betragter mig selv som en handicap 30 golfspiller. Jeg er bare altid meget heldig at skyde 40+, når jeg spiller mod Mads og Theo’ Bønding.

Søde Pernille Ravn.

Jes ‘El Capitano’ Bondo.

Simon ‘nice guy’ Ravnsbæk.

Og Mads ‘jeg skulle nok have tabt lidt mindre i hånden mod Sam Trickett’ Wissing.”