Theo på vej til Amsterdam Master Classic
Den danske PokerStars-pro Theo Jørgensen er på vej til til Amsterdam, men som altid når han er på vej mod den hollandske hovedstad, så er det hverken for at ryge hash på en af de mange coffee-shops, eller -noget mere nærliggende – spille med i Master Classic of Poker.
Derimod står den på cashgame i lange baner, så man skal ikke forvente, at han får tid til hverken kanalrundfart, eller en guidet bustur rundt i byen.
“On my way to Amsterdam. If it works out like the last 5 years Im not even gonna register for any event including the Main. Intending to spend a lot more time in the highstakes “Privee” room than anywhere else down there,” skriver Theo Jørgensen på sin facebook-profil.
Og man kan blot krydse fingre for, at rejsen til Amsterdam går bedre end sidste år, for selvom Theo Jørgensen så vidt vides klarede sig ganske fornuftigt i cashgamet, så var det kun med nød og næppe, at han slap ud af Holland igen med livet i behold.
Først blev han svigtet af sin ven, Martin Vallø, (Læs: Theo: Vallø efterlod mig som en HUND!) og siden befandt han sig midt i orkanens øje, da et formodet terrorangreb ramte hans hotel. Læs: Theo ser SWAT-hold gennem kiggehullet.