Theo slider sig til overskud på $47.000

Så kan de godt begynde at ryste i bukserne derude. PokerStars-spilleren Theo J er tilbage på de virtuelle Pot-Limit Omaha borde, og det virker som om, at han har fået onlineappetitten tilbage. Omkring årsskiftet gav han følgende garanti:

“Jeg vil godt garantere, at du kommer til at se mere til mig på de store online-borde end du gjorde i 2011.”

Som sagt, så gjort, og ifølge highstakesdb.com er Theo den 10. mest vindende spiller inden for de sidste 48 timer, og Theo er – naturligvis – ham, der spillet færrest hænder af alle på toplisten. Selv vil han nok mene, at 780 hænder er et sandt arbejdsraseri fra hans side, men her taler om vi også om en mand, der efter et par træk i græsslåmaskinens startsnor er på udmattelsens rand.

LÆS: Theo rammer ALT – men taber $19.000-pot

Der har – som ovenstående link tydeligt illustrerer – været bump på vejen, men som sædvanlig har Theo fundet vejen til profitten.

Således ser det ud, når Theo stille og roligt slider sig til et overskud på små $50.000 efter 780 online-hænder:

 

Og de sidste 48 timers top 10 liste: