Theo: Vildt skuffende!

Det er meget, meget langt fra at være hver gang, at Theo Jørgensen vinder små to millioner kroner på en pokerturnering, men skuffelsen er ikke desto mindre enorm. Og det er forståeligt.

For tæt på!

Det er ikke de små to millioner kroner, som kører rundt i Theos hoved, efter heads up-nederlaget til Matthew Salsberg. Det er sejren! Kun sejren. Theo Jørgensen er i forvejen et verdensnavn i pokerens verden, bevares. Men han kunne med en sejr i WPT Paris have taget det sidste skridt op til de helt tunge drenge. Med en sejr ville han have været indehaver af et WSOP-bracelet og to WPT-titler, nu må han i stedet – indtil videre – nøjes med en af hver. Og mens vi herhjemme naturligvis vil huske den flotte andenplads, er det en helt anden sag ude i den store verden, hvor kun vinderne bliver husket.

Læs også: Millimeter fra triumfen: Theo blev 2′er i Paris

“Wauw hvor kan man nå at blive træt af det poker. Vildt hvor skuffende en andenplads kan være. Men på den anden side vandt jeg også lige et flip da vi var 5 tilbage med 1010 vs AQ så ……..tak til alle der fulgte med,” skriver Theo Jørgensen på sin facebook-profil.

Stort tillykke med resultatet herfra.