Theo: Ynkelige undskyldninger er kommet på banen

Det i hvert fald her på pnn.dk stort opslåede løbe-bet imellem Martin ’vmnielsen’ Nielsen og Theo Jørgensen hænger måske i en tynd tråd. Ifølge førstnævnte på grund af Theo har haft for travlt og været for syg – ifølge Theo fordi ’vmnielsen’ er fuld af ynkelige undskyldninger.

Læs også: ’vmnielsen’: Theo er fedladen og har det meste i munden

Således adspurgt om, hvornår datoen for løbedysten skal stå svarer ’vmnielsen’:

”Theo har jo både været syg og haft turneringer/cash games over hele Europa i det meste af oktober og november, så han var lidt hurtigt ude at ligge afslutningen på det væddemål i lige netop denne periode. Hvorom alting er, der er ikke noget nyt.”

En fremstilling, som Theo Jørgensen slet ikke kan slutte op omkring:

”Gutten tør ikke. Du kan i hvert fald godt citere mig for, at der er kom ynkelige undskyldninger på banen.”