Thor Hansen på en mission: Legaliser poker i Norge!

“Jeg skal til Dublin. Skal du?”

Sådan står der på Thor Hansens facebook-profil, og hvad sker der så i Dublin? Det er såmænd stedet, som nordmændene har valgt til slagmark for de norske mesterskaber i poker 2013. Staklerne kan jo ikke at afvikle en pokerturnering på norsk jord, og det er netop en af de ting, som Thor Hansen har sat sig for at fikse. Kræftramte Thor Hansen har igennem de sidste par måneder stillet op til flere live-turneringer, og så sent som i sidste weekend stillede han op i de norske mesterskaber i gratispoker. Det gjorde han ikke mindst for at aflevere et budskab.

“Til sidst må politikerne vel give sig. Jeg bliver vred, når jeg tænker på, at Norsk Tipping (den norske pendant til Danske Spil, red.) har så meget magt som de har. Det er dem, som driver mafiavirksomhed. De udbetaler ikke engang 50 procent af indtægterne,” sagde Thor Hansen ved den lejlighed til en Oslo-avis, og når den norske pokers gudfar fyrer den slags bredsider af sted, kan I godt regne med, at der er tusindvis af nordmænd, der lytter rigtigt godt efter.

Læs også: Thor Hansen: Norsk Tipping driver mafiavirksomhed

Og: Thor Hansen: – Jeg var syg og jeg var flad

“Jeg vil gøre alt for at gøre pokerens vilkår i Norge bedre,” siger Thor Hansen til PNN.dk, og uddyber så:

“Jeg har allerede sagt til hospitalet, at jeg skal have fri den uge (hvor de norske mesterskaber finder sted i Dublin, red.). Jeg vil bare være glad for at være en del af det,” siger Thor Hansen.

Hvis nogen kan flytte noget som helst i Norge, er Thor Hansen manden, der kan gøre det.