Thuritz: – Spillene i Macau er steget fra $1.000/$2.000 til $4.000/$8.000

Mikael “ChaoRen160” Thuritz er en af de mest stabilt vindende online- og livecashgamespillere igennem det seneste årti. Han har renset de europæiske sites siden 2002, og har også via de velkendte nicks “punting-peddler” og “ChaoRen160” taget gjort sit indhug i andre spilleres ruller på Full Tilt og PokerStars.

Derudover skulle han angiveligt være manden, der stakede Viktor ‘Isildur1′ Blom, da denne brød igennem på Full Tilt tilbage i 2009.

I et nyt videointerview med PokerTube fortæller han om, hvordan han med succes er skiftet fra NL Hold’em til Pot Limit Omaha, ligesom han også beretter om sin sejr i WCOOP $10.300 HU Highrolleren tidligere på måneden.

Tilsyneladende bliver alt, hvad Thuritz rører ved til guld, så det bliver også til et par sportsbetting-anekdoter – blandt andet en krads historie om, hvordan Betfair pludseligt fandt det rimeligt at trække $98.000 ud af hans konto, fordi han – ifølge bettinsitet – havde været lidt for heldig.

Sidst men ikke mindst kommer Thuritz ind på de enorme live cashgames i Macau, som ganske enkelt er blevet FOR høje, selv for en highroller af Thuritz’ standard. Svenskeren fortæller, at blinds er steget fra $1.000/$2000 til $4.000/$8.000, hvilket ganske enkelt kan gøre spillet til en for bekostelig affære.

Du kan se interviewet her.