Timex: Alt gik min vej
Mike ‘Timex’ McDonald vandt Epic Poker Leagues anden hovedturnering på The Palms i Las Vegas og $782.410. Sejren kom i hus efter en hård heads up-dyst mod David Steicke, der faktisk havde McDonald dækket, da pengene kom ind til midten i en coinflip-situation. Men McDonald vandt flippet, og lidt senere hele matchen.
Epic Poker Leagues reporter har talt med Mike McDonald, der forståeligt nok er en ganske godt tilfreds ung mand.
“Alt gik min vej i den her turnering. Jeg har følt mig meget ovenpå og selvsikker igennem hele turneringen, og det var jeg også, da jeg havnede heads up mod David Steicke, der spillede en flot turnering,” siger Mike McDonald, der faktisk har fødselsdag i dag.
“Det er lidt svært at få en bedre fødselsdagsgave. Det bliver en stor fest,” griner Mike McDonald, der i løbet af turneringen fik sig en uventet fanskare i form af gruppe ældre damer, der altså havde udset sig ‘Timex’ som deres favorit.
“De gav mig gode råd og opmuntrede mig. Det sjove er, at de i en pause sagde til mig, at jeg spillede godt, men at jeg havde brug for at være mere aggressiv og lave lidt flere moves. Umiddelbart efter pausen fire-bettede jeg så med par 4 på hånden. Jeg var oppe mod par 10, men jeg ramte en 4’er, så uden deres råd er det ikke sikkert, at jeg havde vundet turneringen,” griner Mike McDonald.
Se hele interviewet her