To gigantsejre til Ravnsbæk- casher for $228.000!

Hold da op for en dansk weekend. Først tager Frederik Brink EPT Madrid ned, og bagefter vil Simon Ravnsbæk ikke stå tilbage for sin gode ven og kollega, og vinder BÅDE $100 Rebuy på PokerStars og GSOP Grand Slam.

“Ja, jeg spillede pissefint. Den eneste forskel er blot, at jeg formåede indgå en fornuftig deal,” griner Simon Ravnsbæk.

Ja, nu skrev vi godt nok, at han vandt både GSOP Grand Slam og $100 Rebuy på PokerStars, men i sidstenævnte turnering, som af mange regnes for en af de hårdeste søndagsturneringer, endte det rent faktisk med en tredjeplads. Firevejs blev der imidlertid indgået en yderst fordelagtig deal, som betød, at  Ravnsbæk alligevel endte med den største præmiecheck.

$57.157 vandt danmarksmesteren, mens ‘Parksy1066’, der sluttede øverst på sejrsskamlen, “kun” kunne tage $35.000 med sig fra turneringen.

”Jeg fik forhandlet den sygeste deal hjem. Jeg prøver at få fat i chat-history fra PokerStars – jeg har skrevet til dem. Kort fortalt, så er vi firevejs, jeg har knap fire millioner chips, mens én har knapt to millioner og de andre har omkring en million hver. Oprindelig payout hedder knap $63.000 til nummer et.  Jeg får forhandlet mig frem til jeg skal have lidt over $57.000 og så skal vi spille om $5.000.”

”Det liver kæmpe lir, hvis jeg får den chat der, for de bliver ejet på en helt syg måde.”

Og når man så efterfølgende lige vinder GSOP Grand Slam til $171.000, hvordan skal man så fejre en forrygende søndag?

”Jeg skal i mucken. Det bliver pissegodt, for den har jeg ikke ramt mange gang i aften. Jeg venter lige en halv times tid, indtil pigerne er stået op, så jeg har sengen for mig selv – det fortjener jeg.”

Så afgjort! Slowplay.dk ønsker kæmpe tillykke herfra.