To pokertossers bekendelser – en sand historie om en nedstyrtet raket og en 11 timers gåtur

Poker er ubehjælpeligt klistret sammen med drømmen om millioner af dollar, smukke kvinder og longdrinks på en palme-ø. Sådan er det bare. For ikke i noget andet spil eller sportsgren kan en glad amatør tage kampen op imod verdenseliten, være heldig, og score den store gevinst. Som for eksempel da Chis Moneymaker i 2003 gik hele vejen og vandt WSOP Main Event og $2,3 millioner.

Pokersiderne lever af drømmen om den store gevinst. Det er den, som lokker fiskene til dammen, og gør at andre kan leve som professionelle. Men it’s a hard way to make an easy living, som man siger.

Her på pnn.dk lever vi af at skildre de interessante poker-historier, men det er først og fremmest opturerne vi skriver om. Det er naturligt – for få har lyst til at stå frem og fortælle, at de lige har tabt en halv million kroner, og nu er blevet nødt til at flytte hjem til sin mor fordi der ikke længere er råd til huslejen. Men sådan er virkeligheden også.

Derfor er nedenstående historie også rigtig interessant. De to hovedpersoner – Kenny og Murat – lægger ikke fingrene imellem, når de fortæller om op- og nedturene. I dette tilfælde kogt ned til en weekend, som startede med en stor optur, men endte med en gevaldig nedtur. Og en 11 timers gåtur, men mere om det senere.

Men lad os lige få præsenteret de to:

Kenny er 30 år og arbejder ifølge egne ord som bistandsbums i sin brors firma. Det på trods af, at han har vundet liveturneringer til 76.000 kroner og online-turneringer i næsten samme størrelse. Penge der for længst er væk nu.

Han indrømmer, at han har problemer med spil.

“Ja, jeg er ludoman helt ude til fingerspidserne, spillemaskiner især, kan hellere ikke se en landskamp uden at have en mønt på.”

Han er rent faktisk vindende turneringsspiller, men til gengæld ser det ifølge hans egne ord “skidt ud” når der skal tegnes et overordnet billede af hans cashgamepræstationer. Men han elsker spillet. Specielt liverpoker, hvor man kan få en på opleveren og der er et stort socialt aspekt forbundet med det at spille.

Murat arbejder hos en fynsk handelsvirksomhed. 70 timer om ugen for at barbere 15.000 kroner af sin gæld oparbejdet via poker hver måned. Han blev introduceret til spillet som 17-årig, da han via en vens pas snød sig ind på et kasino i Amsterdam. Som 18-årig havde pokeren – blandt en PLO-raket der gav €17.200 – gjort, at han kunne leve et ubekymret liv. Og selvom vi her på pnn.dk døbte ham Årets Playboy under WPT Vejle, så er det siden gået ned ad bakke med henhold til pokeren.

“De første to-tre år havde jeg et rigtig fornuftig overskud. Kørte 100 % fornuftig BRM. Var helt oppe og snuse på 25/50 Euro online. Men jeg har tabt alt! Jeg er gået fra at bo i en 140 kvadratmeters luksuslejlighed i Flensborg med det hele. Kørte i en Mercedes SLK 230 Kompressor (Betalt). Det var som 18 årig! Nu bor jeg hjemme ved min mor, kører rundt i en lille Kia (Som ikke engang er min), og har en gæld på 299.000 kr. (Har skyldt knap 600.000 kr, men arbejder imellem 60- 70 timer i ugen og betaler omkring 15.000 kr. af på min gæld i måneden.)”

“Men jeg elsker stadig spillet. Poker- Indtil døden os skiller! Siden jeg var højest oppe- indtil nu har jeg tabt lige lidt over 1.000.000 kr. Det er skrammende men desværre sandt. Folk kan nok ikke forstå, hvorfor jeg stræber efter at komme tilbage til spillet når jeg har haft så mange nederlag. Men jeg føler bare, at jeg med hårdt arbejde, den rigtige BRM og den rigtige indstilling kan komme tilbage igen der hvor det er sjovt! Jeg ved jeg kan klare det!”

Både Kenny og Murat har altså haft store ups and downs indenfor pokeren. Vi overlader her ordet til Kenny, som fortæller om en vild weekend, der på sin vis koger deres forhold til poker helt ind til benet.

Kenny og Murats syge weekend

“Jeg spillede Aarhus Vinter-tours 3500 kr. turnering. Her var der ingen succes, men så fik jeg hurtigt lavet 3.000 kroner om til 33.000 kroner i et cash game, der kørte på siden, og så var der pludseligt grundlag for en lang hyggelig weekend i Aarhus:”

“Jeg ringede til Murat og fik ham overtalt til at komme. Det var en fiskedam. Masser af dårlige spiller blandet med et par få solide drenge. Selv sad jeg på et saftigt bord med tre-fire danskere, mens resten var stive nordmænd og kinesere. Vi fik den trykket helt i kælderen, og os danskere havde propsbet kørende for at have lidt ekstra sidelir.”

“Murat kom og joinede cashgamet, men da kasinoet lukkede havde han tabt sine penge plus et par tusinde jeg havde lånt ham. Jeg havde regnet med, at vi skulle sove hos Murat da han boede i byen, men det kunne der ikke blive tale om, da hans kæreste på ingen måde måtte vide vi havde turet den.”

“Vi endte med at finde et hotel tæt på kasinoet. Receptionisten grinte godt nok en del, da vi to fyre bad om et dobbeltværelse klokken 03.00 om natten, og havde vist en idé om, at vi skulle alt andet end at sove.”

“Lørdag havde vi et problem, for vi skulle være ude af hotellet klokken 10.00, men kasinoet åbnede først klokken 18.00. Vi slog tiden ihjel med god med og et vistit i en spillehal.”

“Da vi endelig kommer ind på kasinoet igen går det galt. Murat tilter og sprøjter 12.000 kroner, som jeg har lånt ham, væk. Jeg selv taber 10.000 kroner på et Omaha-bord, hvor modstanderne var nordmændene fra dagen før. Blandt andet takket være en pot mod en nordmand, som aldrig havde spillet Omaha før og som undervejs fik forklaret reglerne af en af sine venner. Jeg kom all in preflop imod ham i en pot på 25.000 kroner. Han havde 555j, mens jeg havde AAKT dobbelt suited – det kom en femmer på på bordet. Meget storsindet, så gav han en øl, som plaster på såret.”

“Da vi lukker ned har jeg 15.000 kroner på lommen. Murat er nede i hullet med 22.000 kroner og lidt ude af den, inden vi tager på hotellet igen.”

“Søndag morgen er jeg åbenbart så miljøskadet af at have opholdt mig på et kasino hele weekenden, for da jeg køber rundstykker om morgenen kommer jeg til at give bagerjomfruen 19 kroner i drikkepenge. Det skabte et stort postyr, for mens Murat rullede rundt på gulvet af grin kaglede hun op om, at kassen ikke ville stemme.”

“Jeg tog toget fra Aarhus til Aabenraa for så at tage en taxi fra Aabenraa til Flensborg Casino. Der kørte en turnering og cashgame, men det hang slet ikke sammen for mig. Jeg gik på livstilt og smed alle mine penge på kort tid. Murat var kommet lidt senere, efter at have ordnet nogle ting i Aarhus, og jeg kunne se, at han er godt oppe.”

“I en kort pause fortæller han, at han har vundet €1.900. Selv tog jeg mine sidste 2.000 kroner og drak mig stiv i rom og cola, mens jeg puttede mønter i spillespillemaskinerne. Da jeg har lige nøjagtig 5 euro tilbage valgte Murat selvfølgelig at bluffe direkte ind i nødderne med 7 høj!”

“Jeg sad lidt halvstiv uden telefon og uden en krone på lommen, var på bistand som for længst var røget på faste udgifter. Da det simpelthen var så flovt at skulle ringe til nogen valgte vi at gå hjem. Jeg ved ikke, hvad vi tænkte på dengang. Gåturen varede vel omkring 11 timer og vi var ved at gå kolde flere gange.”