Tony G. lancerede Open Face Chinese pokersite med stor succes
Han er bedst kendt for sit snakketøj ved pokerbordet, men Tony G. er en mand med mange jern i ilden.
F.eks. sneg han sig med til OL som en del af det litauiske basketball hold, og for et par måneder siden annoncerede Tony G. at han vil forsøge sig som politiker i Europa Parlamentet.
Læs også: Tony G.: Der er masser af poker i OL-byen
Og: Tony G. stiller op til Europa Parlamentet
For lidt over en uge siden fyldte Tony G. 40 år, og det fejrede han ved at lancere verdens første real money Open Face Chinese pokersite.
“Jeg er virkelig begejstret over hvad vi lige har lanceret. Og nu er jeg nysgerrig for at se, hvordan det går. Folk har ønsket at spille Open Face Chinese poker online i et stykke tid, og nu kan de endelig gøre det på TonyBet Poker”, sagde Tony G. til PokerNews.com efter lanceringen.
I et spritnyt interview med samme nyhedsmedie en uge senere, tager Tony G. sig nu tid til at reflektere over lanceringen af verdens første Open Face Chinese pokersite, hvor spillerne kan spille om rigtige penge.
“Jeg synes det var mere en gave til pokersamfundet end til mig selv. Mange folk har spurgt mig, hvorfor ingen havde det allerede, så jeg tænkte, det var på tide, vi lancerede produktet. Og når man tænker på, hvor meget vi skyndte os for at få det ud, vil jeg sige vi har gjort det rigtig fint”, siger Tony G. til PokerNews.
Stor interesse trods softwareproblemer
Selv om det er væltet ind med Open Face Chinese-spillere på TonyBet Poker siden beta-lanceringen, er der også mange der har kritiseret produktet, fordi der har været for mange softwarefejl.
Vi har haft nogle bugs som påvirkede softwaren, men vi er i gang med at ordne det, og jeg tror alt vil være løst i løbet af de næste par måneder. Det er trods alt normalt at starte med nogle småproblemer og bugs”, siger Tony G. om starten på Open Face Chinese-eventyret og fortsætter:
“Selv om jeg tror at de fleste bugs allerede er fikset, så ville det ikke være sjovt, hvis man bare kunne udgive et spritnyt pokerprodukt som dette Open Face Chinese-poker på desktops og mobile platforme og ikke opleve nogle mindre problemer. Jeg synes, det er godt at folk kritiserer det. Alle er velkomne til at give os gode råd, og vi sætter pris på feedback så vi kan forbedre produktet”, siger EU-politiker in spe Tony G.
Læs også: Theo Jørgensen: – Jeg kommer aldrig til at spille Open Face Chinese
Tony G. siger også, at interessen fra pokerspillerne har været over forventning, og at mere end 100 real-money spillere er online under peak hours.
“Jeg tror delvist at det er fordi Open Face Chinese poker er så sjovt et spil. Hvis du ikke har noget at lave, kan du hoppe på mobilen og spille – endda for så lidt som 5 cents pr. point”, siger Tony G.
Open Face Chinese bots er ikke er problem
Store pokersites som f.eks. PokerStars har flere gange slået fast, at Open Face Chinese ikke bliver introduceret til deres spillere, og dette skyldes blandt andet, at det er for nemt at programmere en robot til at spille fejlfrit.
“Programmører har allerede udviklet meget sofistikerede bots, som præsterer på et meget højt niveau i dette spil, som tilbyder fuldendt information. Det gør det til et skidt valg at tilføje vores eksisterende spiludvalg på trods af dets tydelige popularitet”, udtalte Steve Day fra PokerStars for få måneder siden.
Læs også: PokerStars: Kinapoker er et lækkert mål for bots
Debatten om bots i Open Face Chinese poker ligger selvfølgelig også Tony G. tungt på sinde, men han er mere varsom med at råbe vagt i gevær.
“At sige bots er et problem er absolut ikke sandt. Jeg kender nogle af de dygtigste mennesker i USA som arbejder med kunstig intelligens, og jeg ved med sikkerhed, at spillet ikke er løst. Ingen kan spille perfekt Open Face Chinese og det kan bots heller ikke. Det maksimale du kan få ud af en bot, vil være at spille som en gennemsnitlig spiller. Hvis du bekymrer dig om bots, kan du også bare vælge at spille mod folk du kender og så vil du aldrig opleve problemer”, siger Tony G. og slår samtidigt fast, at man tager bots alvorligt hos TonyBet Poker.
“Vi har også tænkt os at være strikse omkring dette emne. Hvis der er en bot der spiller, hvis der er en spiller som ikke er aktiv i chatten eller vores teknologi viser, at en bruger muligvis er en bot, så fryser vi kontoen. Du kan være sikker på, at vi tjekker grundigt hver gang vi bliver mistænkelige. Men for at fortælle sandheden, så vil andre pokerrum ikke inkludere Open Face Chinese poker i deres produkt fordi det ikke er profitabelt, ikke på grund af bots”, siger Tony G. og uddyber:
“Open Face Chinese er et spil for spillerne, ikke udbyderne. Det er kun 4-handed og genererer ikke særlig stort omsætning, så fra et forretningsmæssigt synspunkt, giver det ikke nogen dybere mening at have det”.
Du kan læse hele interviewet med Tony G. på PokerNews.com, hvor han taler meget mere Open Face Chinese, om politiker-planerne og hvordan det er at blive 40 år.