Se det her: Tony G amok under PartyPoker Big Game

Få pokerspillere deler vandende lige så meget som  Tony Gouga. Om hans – skal vi kalde den provokerende – opførsel skyldes forståelse for TV-mediet, voldsomt temperament eller bare for meget vodka, skal vi lade være usagt. Faktum er i hvert fald, at det sker gang på gang, og nu er det altså sket igen.

Der er netop blevet optaget PartyPoker Big Game i Barcelona, og her kom Tony G nok engang i fokus, da en af hans medspillere – i Tony G’s regelbog – begik en utilgivelig fejl.

Under PartyPoker Big Game glemte/undlod Toby Lewis at lægge sin ‘straddle’, da det var hans tur, og den slags tager Tony G tilsyneladende ilde op. Toby Lewis fik en svada af de helt store, hvor Tony G bl.a. gik i kødet på IveyPoker.com,  som Lewis er sponsoreret af.

“Hvad er det, han har på? IveyPoker? Hvad er det? Er det endnu ‘scam’? Hvad laver du?”, råbte Tony G  til Lewis, der prøvede at virke ligeglad, men alligevel ikke helt vidste, hvad han skulle gøre af sig selv.

Om PartyPoker Big Game bliver en underholdende affære må tiden vise, men dette lille optrin er i hvert fald ikke noget, der skræmmer seerne væk.

Du kan se det hele lige her: