Tourcheferne: – Derfor er 7-bets et profitabelt redskab
Vi forstår det simpelthen ikke. Og Jan V. Sørensen forstår det SLET ikke.
Emnet er den nye tendens med at miniraise preflop. Ikke bare når det gælder 3-bets, men også når man bevæger sig helt op i 5-, 6- og 7-bets.
Det bedste eksempel er vel da Simon Ravnsæk undervejs mod sin sejr i SCOOP#21 var ude at 7-bet bluffe på finalebordet. Det er et værktøj vi oftere og oftere ser blive hevet op af værktøjskassen.
Læs også: Se eller gense Ravnsbæks SCOOP-sejr
Vi fangede den danske oldtimer og legende, Jan V. Sørensen, under WPT Copenhagen og han havde kun hovedrysten tilovers for den nye tendens:
“Man ser de her unge knægte sidde og give hinanden på nakken en 5-6 gange, mens de stikker så småt ud, som de overhovedet kan. Og så pludselig er der en af dem, der folder. Før floppet. Jeg ved godt, at det er sådan spillet – tendensen – er i dag, men det går ud over min forstand, det gør det altså. Hvis man sidder og 5-6-7 better minimum preflop, hvorfor så smide til endnu et minimumsbet?”
Ja, det er sgu et mysterium, men mysterier er til for at blive løst, så pnn.dk gik på opklaringsarbejde hos tre af dansk pokers største turneringschefer.
En god måde at få folk til at lave ret markante fejl
Første mand til at give et bud på en bagvedliggende tanke bag den nye tendens er Morten ‘MortenVM’ Mortensen:
“Jeg har selv meget lidt 5-6-7bets i mit spil. Der er ganske enkelt ikke plads til det i de daglige tours jeg normalt begår mig i. Men med det sagt skal jeg da gerne forsøge at sige lidt om det. Tendensen startede jo nok da åbningsraisene i sin sin tid begyndte at blive justeret ned. Det har ganske enkelt gjort, at der er kommet meget mere rum til kreative plays og leveltænkning. Derfor, hvis man er god til at balancere sine ranges, er det en god måde at få folk til at lave ret markante fejl på. Ydermere kan det være enormt intimiderende at spille overfor og du kan derved opnå ekstra edge ved at folk ganske enkelt ikke tør at at spille pots mod dig. Noget man jo kan se i f.eks. Ravnsbæks tilfælde,” siger ‘MortenVM’ til pnn.dk og sender på den måde stafetten videre til Mr 7-bet himself – Simon Ravnsbæk.
“Haha. Hils Jan V. Sørensen, den gamle dreng, og sig jeg fatter det heller ikke, men det virker sgu meget godt,” griner Simon Ravnsbæk, inden han afslører han nu nok ved, hvad det drejer sig om.
“Det vigtige er hvilke spillere man gør det imod. Trenden i dag for de såkaldte tourchefer er disse små raises preflop hvor det i deres hoved enten er Fold eller Raise og derfor giver det i princippet samme resultat at raise småt frem for stort, da et call fra dem alligevel aldrig kommer på tale.”
“Angående direkte odds giver det ikke meget mening at vurdere at en random suited hånd har 19% mod esser, da vi nærmest aldrig får et helt runout (incl turn og river) i en 5- eller 6-bettet pot. Det man derimod bør kalkulere ud fra er, hvor godt en hånd flopper mod eksempelvis esser, da hånden klart oftest bliver lukket på floppet,” forklarer Ravnsbæk.
“Et meget godt eksempel er min KQs mod ImDaNuts på finalebordet i SCOOP, som mange har bemærket. Faktisk misplayer jeg hånden, da jeg bør shove i spottet frem for at 7-bet folde. Grunden til jeg bør shove, er, at manden her er i stand til at 8-bet skumme. Alternativet, som er et call til favorable odds, er derfor klart bedre frem for et 7-bet fold.”
“Hvis manden derimod ikke havde været i stand til at 8-bet sende det ind med skum er et 7-bet fold fint imo, men der er vist ingen tvivl om, at den her gut er i stand til at sende det til midten med – say A4s – i det spot.”
Et fornuftigt redskab
Allan Bække er en anden turneringshaj der hører under kategorien “volatil”. Også han kan finde på at hive et 7-bet frem af skuffen, når det passer ind i konteksten, men han understreger, at det er et move man skal være varsom med.
Med udgangspunkt i Rasmus Agerskov og Jan V. Sørensens hånd på boblen under WPT Copenhagen løfter han sløret for sine tanker om emnet. Eller i hvert fald nogle af dem, for hvis vi ikke havde stoppet ham, så havde han skrevet en hel roman.
“Først og fremmest er disse 5-6-7 bets jo ikke noget folk bare smider om sig med på tilfældige tidspunkter. I hvert fald ikke dem der har styr på det. Det er jo mest noget der bliver brugt når der virkelig kan lægges pres. F.eks. på boblen som i Rasmus-Jan hånden eller på en ft-bobbel eller måske på et stort finalebord, hvor pricejumps er store. Det er ikke noget man ser ret ofte tidligt i en turnering hvor de fleste hurtigt får kaldt allerede ved 3 eller 4-bettet for at sikre sig et flop.”
“Der er naturligvis både fordele og ulemper ved at praktisere disse bets, hvor man reraiser meget lavt. Af fordele kan f.eks. nævnes:”
– Man investerer færre chips for at vinde potten.
– Ved et meget lavt f.eks. 4-bet efterlader man rum til at modstanderen kan 5-betbluffe og man selv kan 6-bette osv.
– Den lave sizing kan få folk til at calle et 4bet som aktuelt med f.eks. A8. Det jo bestemt ingen katastrofe for Rasmus at Jan får betalt preflop med A8. Det er ikke en hånd der flopper specielt godt, så Jan må forventes at folde utroligt mange flops. Så Rasmus får lidt flere chips ud af det end hvis Jan bare folder til 4-bettet.
– Hvis Jan 5-better og Rasmus ikke har planer om at gøre yderligere i hånden, koster hans 4-bet forsøg mindre end hvis han havde forsøgt med en større sizing, som Jan måske også bare havde skubbet over.
– Jo mere man 4-5-6 better jo mindre likely er folk til at 3bette en med luft, da de frygter at se et 4bet og helt generelt kan folk være mere bange for at spille mod en, så værdien ved strategien går et stykke udover den aktuelle hånd.
– Hvis man opnår den i ovenstående punkt nævnte effekt, kan man nemmere lægge sig mod de modstandere der er blevet lidt skræmt, da man kan forvente de har varerne når de endelig spiller på en.
– Man holder folk med ringe hænder inde i hånden og giver dem chancen for at “fucke op” mod ens gode hænder.
“Af ulemper kan nævnes:”
– Der er knap så meget pondus over ens bluff når det er så billigt, så man risikerer oftere at blive kaldt eller reraiset.
– Man giver modstanderen plads til at raise videre, hvilket naturligvis kan være en ulempe hvis man bluffer. Medmindre man selv bare giver den et ekstra stød selvfølgelig.
– Man giver modstanderen fine odds til at se et flop med marginale hænder, mens man selv har en monster og risikerer at blive udfloppet.
– Der er nok en tendens til at man kan risikere at ende ud i noget der kommer til at se rigtigt dumt ud når man får 8-bettet 57 ind i esser.
“Overall synes jeg der er masser af gode grunde til at praktisere stilen på de rigtige tidspunkter mod de rigtige modstandere. Så min vurdering er at det er et fornuftigt redskab, som ikke skal overgøres, men rigtigt anvendt kan det være meget profitabelt og samtidig ubehageligt at møde.”