Turbo-Tjepan: – Er sgu stadig lidt fuld!
Jaroslav Tjepan – AlexKP-hesten, som løber bedre end Tarok – gjorde i går aftes arbejdet færdigt, da han nakkede en 12.plads i TCOOP-seriens $2.100 dyre Highroller.
For udover de $20.805 – svarende til godt 115.000 kroner – han fik for sin placering, så var resultatet også nok til at sikre ham den endelige førsteplads på turneringsseriens leaderboard sikre og sikre ham titlen som Champion of PokerStars Turbo Championships of Online Poker.
Læs også: Hep hep, Tjep! Vinder af TCOOP-leaderboardet!
Og det er vist ikke forkert at skrive, at sejren er blevet fejret med manér. I hvert fald er stemmen grødet og knækker flere gange over, da PNN.dk fanger Jaroslav Tjepan over mobilen og ønsker ham tillykke.
“Tak, tak. Jeg kan ikke rigtig sige noget fornuftigt om det, men skal nok vende tilbage, når jeg er blevet mig selv igen. Lige nu er jeg stadig temmelig fuld, og er lige landet med i Billund,” griner Tjepan.
På jagt efter pub
Han fortæller, at selv i London, hvor han har befundet sig de seneste par dage, er der ikke vildt gang i byen en søndag nat, hvorfor der blev brugt en del tid på sammen med vennerne at finde et sted, hvor der blev udskænket alkohol. Det lykkedes dog til sidst, hvorfor det lykkedes at fejre sejren på behørig vis. Og mon ikke Tjepan har måtte hoste op med en omgang eller to.
For førstepladsen på TCOOP-leaderbordet modtager Jaroslav Tjepan en $16.500-pakke til PokerStars Caribbean Adventure. En oplevelse, som han naturligvis ser frem til.
“Ja, jeg glæder mig sygt meget. Det er bare lidt ærgerligt, at der er så lang tid til, men det bliver superfedt. Jeg kan næsten ikke vendte.”
Stor tillykke skal det i hvert fald endnu engang lyde herfra.