Unibet Open Paris: Fire danskere videre fra førstedagen
Et hav af spillere mødte op til Dag 1A ved Unibet Open Paris, og det forventes med dagens fremøde, at turneringsserien slår rekord med et samlet deltagerfelt på over 500 spillere.
Og selvom masser af danskere stillede til start, så formåede kun fire af dem at klare sig videre. Vi måtte blandt andet sige farvel til et par Unibet-regulars som Nicolas Storm og Dariusz Dowhan, men kan trods alt glæde os over, at Frederik Nielsen, Thomas Svendgaard, Anders Nordbæk og Kapser Linnemann alle er videre.
Der forventes også i dag et stort dansker-rykind, og om ikke andet, så har Søren Blanner i hvert fald lovet os, at han nok skal vise franskmændene, hvordan man spiller poker.
Top 5
Kent Lundmark 165,800
Binh Chung Huy 160,400
Clement Thumy 151,100
Petra Van Vugt 129,500
Florian Bethouart 123,800
Luigi Etzi 122,500
Danskercounts
Frederik Nielsen 95.700
Anders Nordbæk 53.900
Thomas Svendgaard 21.200
Kasper Linnemann 21.200