Unibet Open Prag: Hecklen missede finalebordet – fesen fornemmelse

Der var stadig ni danskere med, da der i går skulle spilles ned til finalebordet i Unibet open Prag, men desværre faldt de fra én efter én.

Claus Uhrskov oplevede endda en af den slags exits, der gør rigtig ondt. Med 25 mand tilbage havnede han all in preflop med es-konge mod fem-tre, men modstanderen floppede et hulskud, som blev fyldt op på river.

Bedste dansker blev Henrik Hecklen på en 12.plads, men selvom han dermed scorede sit første cash i 13. forsøg i en Unibet Open-turnering, så var det ikke fordi han skummede over af begejstring.

”Bust i Prag som nr 12 til 5300€, standard SB vs knap, 88 vs JJ.. fesen fornemmelse,” skrev han efterfølgende på sin facebook-profil.

Chipcounts
1. Filip Verboven 1.367.000
2. Stieven Razab-Sekh 1.039.000
3. Ruggerio Scommegna 499.000
4. Dan Murariu 454.000
5. Gerret Van Lacnker 445.000
6. Hans Sybrandi 427.000
7. Flavien Guenan 389.000
8. Jans Grajzel 377.000
9. Tomasz Kozub 103.000

Payouts 
1. €100.000
2. €56.600
3. €37.700
4. €30.200
5. €24.500
6. €20.700
7. €17.00
8. €13.200
9. €9.400
12. Henrik Hecklen €5.330
20. Kimm Gullev €3.000
25. Claus Uhrskov €3.000