Varm chilener haler ind på Moorman1

Årets 73. og 74. Triple Crown blev uddelt i ugens løb, og ganske bemærkelsesværdigt så gik den ene til Nico ‘PokerKaiser’ Fierro, som nu har hentet ni Triple Crowns, alene i år, og 19 i alt.

Det overgåes kun af The One and Only, Chris ‘Moorman1’ Moorman, som har 25 hak i bæltet, men dog så småt må begynde at føle presset bagfra.

At opnå en Triple Crown indebærer sejre i tre forskellige turneringer på tre forskellige netværk i løbet af blot en uge. Der er seks spillere i verden, der har opnået hæderen ni eller flere gange, heriblandt vores egen Mickey ‘mement_mori’ Petersen.

Nico ‘PokerKaiser’ Fierro fører i øvrigt også pt PocketFives verdensrangliste over online turneringsspillere.

Ugens anden Triple Crown gik til den svenske EPT London-vinder, Robin ‘Inho’ Ylitalo, som mange måske husker fra sin femteplads ved WPT København i 2012.

Ganske utroligt sikrede han sig alle de tre sejre på blot en dag, da han først strøg til tops i en PokerStars $55 No Limit Hold’em Turbo Re-Entry-turnering til $3,600, så Winamax XPERT til $3,000, inden han rundede af med nakke PartyPoker Daily Major til $9,800.

Triple Crown Leaderboard

triple crown leaderboard