Velkommen til PokerStars EPT København
Så er det nu! Det er nu vi begynder den målrettede march frem mod den første danske EPT København-vinder, siden Mads Andersen i 2006 vandt turneringen. Mulighederne er mange, for sædvanen tro stiller stort set hele den danske poker-elite til start.
En del af dem vælger dog i dag at kaste sig over den 37.000 kroner dyre Pot Limit Omaha Turbo-turnering, som går i gang klokken 15.00 – det gælder blandt andet Jannick Wrang, Theo Jørgensen, Thomas ‘Kalle’ Peddersen, Alexander ‘AlexKP’ Petersen, Jesper ‘Kipster’ Hougaard og ikke mindst Mads Andersen.
Vi holder her på redaktionen i dag både øje med PLO-turneringen og dag 1A af Main Event. Så følg med – det kan kun blive godt!
Livebloggen er præsenteret i samarbejde med PartyPoker.