Verdens varmeste russer vinder WPT Prag

De allerfleste så ham for første gang, da han blev nummer 15 under årets WSOP Main Event. Men nummer 15 bliver som regel hurtigt glemt, og det var da også sket for russiske Andrey Pateychuk, hvis han da ikke lige havde vundet EPT San Remo i oktober måned.

Vinderne bliver til gengæld husket, og nu bliver Andrey Pateychuk så i særdelshed husket, for i nats vandt han så også World Poker Tour-turneringen i Prag. Utroligt at det overhovedet er muligt at være så brandhamrende skoldhed.

Pateychuk var helt i knæ i heads up-dysten mod spanske Adria Balaguer, men i en sand maratonfinale fik han kæmpet sig tilbage og løb altså til sidst med sejren.

I løbet af et halvt år er Andrey Pateychuk gået fra at være en total ukendt pokerspiller uden nogle nævneværdige gevinster på CV’et overhovedet til at være EPT- og WPT-mester og med turneringsgevinster for mere end $2 millioner.

Sådan sluttede WPT Prag:

1 Andrey Pateychuk $630,263

2 Adria Balaguer $320,381

3 Stanislaw Kretz $212,690

4 Benjamin Pollak $139,999

5 Sigurd Eskeland $107,691

6 Russell Carson $84,807