Victoria Coren-Mitchell dropper sit sponorat på grund af kasino-planer
Victoria Coren-Mitchell har som den eneste spiller i verden vundet to EPT-turneringer, og hun har længe været synonym med PokerStars, som hun har været sponseret af siden 2007.
Det er ikke mere end et par uger siden, vi så hende ekspedere Gus Hansen ud af sitets store TV-satsning, The Shark Cage, men den slags promoveringer for PokerStars kommer hun ikke til at lave flere af i den nærmeste fremtid.
For da verdens største pokersite i fredags annoncerede, at de allerede fra denne måned vil til at udbyde kasinospil, så besluttede Victoria Coren-Mitchell samtidig, at dét ville hun ikke være en del af.
“Dette er ikke en kritik af PokerStars i sig selv. Business is business og de udbyder blot en service som folk ønsker sig, og jeg ved, at de vil akkompagnere udbudet med nogle nogle centrale principper om ansvarligt spil. Jeg er heller ikke en anti-kasino-person. Jeg bruger masser af tid på kasinoer og kan godt unde mig selv lidt livespil engang imellem,” lyder det fra Victoria Coren-Mitchell, inden hun fortsætter med et stort “men.”
“Jeg kan ikke promovere det professionelt og offentligt, heller ikke passivt i stilhed med blot mit navn hængende i butikken. Poker er spillet, jeg elsker, poker er det, jeg skrev mig op til at promovere.”
Du kan læse hele Victoria Coren-Mitchells blog her.