Video: Polk udfordrer Negreanu
Daniel Negreanus mund står sjældent stille, og da han samtidig altid siger sin mening, så er det uundgåeligt, at der engang imellem opstår kontroverser, som for eksempel i sidste uge, hvor han på Twitter bekendtgjorde, at han mente, han ville kunne slå $25/$50 online, hvis han fik to ugers forberedelsestid.
Det udsagn faldt nemlig verdens måske bedste HU NL Hold’em-spiller, Douglas ‘WGRider’ Polk for brystet.
“Jeg respekterer, hvad du har gjort i din karriere, Daniel Negreanu, men det er naivt at tro, at du bare kan logge på PokerStars og slå $25/$50. Men, Negreanu, hvis du tror, du har, hvad der skal til og er seriøs omkring at vædde på det, er jeg villig til at anseeligt bet mod det,” skrev Polk.
Negreanu er dog en gut, der er villig til at “put his money where his mouth is”, og var hurtigt klar med et bet på en million dollars til interesserede. Og det bet ser det nu ud til at Douglas Polk tager imod.
Under det igangværende EPT Barcelona fangede Pokernews.com nemlig den amerikanske highroller, som ikke var sen til at smide handsken. Du kan se videointerviewet med Polk her: