‘VM’ og ‘Frimærket’ kæmpede sig videre i London

Der blive i disse dage spillet et utal af turneringer i London, hvor både UKIPT og EPT ligger vejen forbi i disse dage. I går lød startskuddet til festlighedernes absolutte højdepunkt, da der blevet taget hul på årets EPT London Main Event. Fire stærke danske kort stillede til start, og lige præcis halvdelen af dem fik sig spillet videre til Dag 2. Morten ‘VM’ og Christian ‘Frimærket’ Grundtvig er begge videre i London, hvor ‘VM’ i fin stil ligger i feltets bedste halvdel, mens ‘Frimærket’ er at finde en anelse længere nede.

Læs også: Dobbelt dansk på podiet i UKIPT Highroller

224 spillere har alle lagt heftige £4.250 for at spille med i turneringen, hvor Dag 1b sættes i gang senere i dag. 135 af dem klarede sig videre til Dag 2, hvor vi altså også allerede nu er sikret to danskere ved filten. Morten ‘VM’ spillede startstacken op i nydelige 61.800, hvilket rækker til en 40. plads i feltet. Helt så godt gik det ikke Christian Grundtvig, der kunne putte 39.000 chips i plastikposen efter endt spil – det rækker til en placering som nummer 80.

Læs også: Agerskov ramte forbi på stort finalebord

Godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt, så mon ikke vi kan forvente flere dybe dansker-runs også i Main Event. To spillere, der desværre ikke kommer længere i turneringen er Jannick Wrang og Simon ‘Ministerborg’ Ravnsbæk, der begge blev sendt ud i mørket på Dag 1a. Der forventes naturligvis en pæn flok danskere til start på Dag 1b, hvor navne som Henrik Hecklen, Frederik Brink, Rasmus Agerskov, Theo Jørgensen, Mickey Petersen og Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen forventes at stille til start.

Chipleader ved EPT London efter Dag 1a er Anatoly Filatov, der har skrabet imponerende 173.900 sammen på Dag 1’s otte levels af 75 minutter. Lige i hælene på ham ligger topskrappe Johnny Lodden, der endnu engang ligner en mand, der har tænkt sig at gå dybt i en stor EPT Main Event.