WCOOP Challenge: Andreas Høgh scorer to millioner kr. for andenplads

Andreas Høgh tog sig i nat af en af de helt store gevinster, da han blev runner up i WCOOP Challenge Main Event og scorede $367.255 – det svarer til over to millioner kroner. 

Med syv mand til bage var han ellers presset i bund og lå sidst i klassementet, men med pistolen for panden lykkedes det at flippe A K♠ hjem mod Q Q, da boardet faldt 5 5 A♠ J A♣.

Heads up havde Høgh kun 3.7 millioner chips mod Grayson “gray31” Ramages 18.7 millioner, og da han heller ikke havde heldet på sin side, så blev det en kort dyst, der kun varede to hænder.

Danskeren åbnede nemlig op med to shoves, og anden gang kaldte hans canadiske modstander med K T♠.

Høgh var godt inde med A♠ J♠, men da boardet faldt 6♠7♣ 89, så skulle han bruge en af deckets fire tiere for at overleve, men river blankede med en ligegyldig syver. 

Dermed kunne det ikke blive til mere end en andenplads, men når det er en andenplads til $367.255, så er det nok til at leve med. Der skal i hvert fald lyde et stort tillykke herfra!

Og sådan ser man i øvrigt ud, når man lige har vundet to millioner kroner:

HøghØl

Sådan endte det
1st place: Grayson “gray31” Ramage (Canada) $502,165
2nd place: Andreas “Hoegh93” Høgh (Denmark) $367,255
3rd place: guyguy12 (Israel) $277,315
4th place: Kyle “weekesy333” Weekes (Canada) $203,864
5th place: Andreas “daskalos20” Christoforou (Cyprus) $146,902
6th place: GR8MIND (Canada) $116,922
7th place: SsicK_OnE (Germany) $86,942
8th place: Sebastian “p0cket00” Sikorski (Canada) $56,962
9th place: Matias “Festivuss” Grebanja (Mexico) $30,879.40