WCOOP: Frederik Brink vinder Event #15
Frederik Brink for et kort øjeblik siden WCOOP Event #15, da han Heads Up slog Jim ‘Mr_BigQueso’ Collopy. Dermed sikrede den gæve gut fra Fanø sig en førstepræmie på $29.962. den afgørende hånd kan du se her nedenfor:
Opdateret 8.56
Stadigvæk Brink i kontrol, her hvor spillerne tager en kort pause på fem minutter. Danskeren sidder med 2,79 millioner chips imod modstanderens 1,19 millioner.
Opdateret 8.40
Kampen om sejren skvulper frem og tilbage, men netop nu har Frederik Brink overtaget. Med 2,7 million er chips mod 1, millioner begyndere det at se rigtig fornuftigt ud.
Opdateret 8.14
HU-dysten har nu kørt i 40 minutter og Frederik Brink har desværre mistet sit chiplead. Det er dog mere eller mindre helt lige de to spillere imellem.
Opdateret 7.34
Vi fik godt nok lige skrevet, at nu går det hurtigt. Det var en underdrivelse for på fire minutter har vi fået smidt to mand på porten og Frederik Brink er nu HU om sejren i WCOOP Event #15. Der er $29.962 til førstepladsen.
Opdateret 7.30
Det går hurtigt nu. Vi er nede på fire spillere og det hele ligner en kamp imellem Brink og ‘Mr_BigQueso’. Danskeren har ca. to millioner chips, mens modstanderen har cirka 1,65 millioner. Med under 150.000 synes de andre resterende spillere tabt i spillet om førstepladsen.
Opdateret 7.25
Vi er nede på fem spillere og Frederik Brink er fortsat i spidsen med 1.407.943 chips. Lige efter ham med kun få tusinde færre chips finder man nu ‘Mr_BigQueso’, mens resten af spillerne er distanceret med godt en million chips. Alt i alt ser det altså fortsat fremragende ud for Frederik Brink.
Oprindelig artikel
Med kun otte mand tilbage i WCOOP Event #15 har vi en solid dansk chipleader i form af Frederik Brink. I sig selv ikke overraskende at se turneringshajen i spidsen for en WCOOP-turnering, men vi havde ikke lige forudset, at det blev i Razz, at han for første gang i år ramte et finalebord i turneringsserien.
I skrivende stund er der pause i turneringen, men når den om fem minutter starter op igen, så er det med Brink som suveræn chipleader. Stillingen ser sådan her ud: