WCOOP: Jannick Wrang heads up om sejr

Så gik den desværre ikke længere for Jannick Wrang, som måtte bøje sig for den ultravarme ‘3P3NIPA’, der finalebordet igennem samlede den ene monsterhånd op efter den anden. Wrang gik ind til den afsluttende heads up med blot 10 big blinds mod modstanderens 103 big blinds, og det skulle vise sig at være et umuligt bjerg at bestige.

Den danske EPT-vinder kan dog trøste sig med en andenplads til $43.627 – næsten en kvart million kroner.

I den afgørende hånd kaldte Wrang et all in preflop med es-ni, men måttes se sig domineret af ‘3P3NIPA’s es-knægt. En knægt på floppet fik næsten al spænding til at fise ud af hånden inden turn og river.

Hvordan finalebordet forløb kan du læse nedenfor.

WrangExit

Opdateret kl. 08.37
Det går hurtigt – rigtig hurtigt! Wrang er heads up, men sidder desværre kun med lidt over 400.000 mod modstanderens over fire millioner.

Opdateret kl. 08.29
Det ser ud til at blive svært at stoppe  ‘3P3NIPA’, som fortsætter med at samle den ene monster op efter den anden. Seneste eksempel på dette var to tiere, som agerede bøddel overfor ‘BettoSMALL’s es-ni. Vi er dermed nede på fire mand, som alle er sikre $24.255.

Wrang er nummer 2, men har kun 22 big blinds.

Opdateret kl. 08.23
Endnu en spiller er netop blevet sendt på porten, efter finalebordets store chipleader ‘3P3NIPA’ samlede damerne op i small blind og havde et let kald, da der blev skubbet all ind fra knappen med to syvere. Alle spillerne er nu sikret $17.010.

Opdateret kl. 08.20
Vi er nede på seks mand. Blinds er steget til 10.000/20.000 med 2.500 i ante. Wrang indtager tredjepladsen med lige omkring 25 big blinds.

Oprindelig artikel:
Efter en halvsløj dansk WCOOP-nat, så ser det ud til, at Jannick ‘EDWARDHOPPER’ Wrang kan give et stort resultat hjem på falderebet.

Multipoker-talentet er således netop nu i gang med at spille finalebord i WCOOP Event #30 2nd Chance ($530 NL Hold’em), og ligger i skrivende stund på andenpladsen ud af de resterende syv spillere.

Alle de tilbageværende er sikret over $10.000, mens der ligger $59.535 – over 330.000 kroner – og venter på den senere vinder.

Blinds hedder 8.000/16.000 med 2.000 i ante. Wrang sidder med 744.000 foran sig.

PNN.dk opdaterer løbende om det videre forløb i denne artikel.

WrankAK