WCOOP: Kipster et riverkort fra comeback på finalebord

Det er efterhånden sjældent, vi ser Jesper ‘Kipster’ Hougaard stikke snuden frem i turneringssammenhæng. Liveturneringer har han helt droppet, og på onlinedelen skal der noget helt specielt til før han gider give sig i kast med det – som nu f.eks. WCOOP.

I nat beviste han dog, at han stadig kan finde ud af at spille end mere end fornuftig omgang turneringspoker, da han i WCOOP Event #27 ($215 Pot Limit Omaha Turbo, 1 Rebuy, add-on) nåede helt frem til finalebordet. 

‘Kipster’ havde dog ved finalebordets begyndelse kun lidt under fire big blinds at gøre godt med, og dem formåede han desværre aldrig at få sparket gang i. Han røg i stedet som første mand, da han efter blot tre hænder skubbede indover et UTG-raise, blot for at se big blinds kalde med et par konger.

MrCoco: KKQ♣2 
d.apollo777: A♠T♠T♣9 
KipsterDK: A♣QJ2

Den virtuelle dealer sendte dog Kipster i front, da han som det allerførste vendte et es, men det skulle vise sig at være en stakket frist, da boardet løb A7♣4♣3K♣, og en konge dermed lukkede ballet for Kipsters vedkommende. Dermed måtte Kipster nøjes med en niendeplds og en præmieudbetaling på $5,025. 

Payouts
1. Erä_Koira (Finland) $76,387.60

2. YaAaRnY (United Kingdom) $55,499.00
3. MrCoco (United Kingdom) $41,515.00
4. muggsyboges (Canada) $31,027.00
5. torowe (Norway) $21,850.00
6. guy edri (Israel) $17,480.00
7. GGgrampGreed (Russia) $13,110.00
8. d.apollo777 (United Kingdom) $8,740.00
9. KipsterDK (Denmark) $5,025.00