WCOOP: Tox og Sasuke videre i highrolleren – førstepræmie på over tre millioner kroner
Der var et ganske imponerende dansk fremmøde i gårsdagens WCOOP-highroller (NL Hold’em $10.300), hvor blandt andet EPT-vinderne, Mickey Petersen, Frederik Brink, Jannick Wrang alle havde lagt det store buy in. Akkurat ligesom Alexander ‘AlexKP’ Petersen og Simon ‘Ministerborg’ Ravnsbæk også havde det.
Ingen af de ovennævnte formåede dog at klare sig i pengene, men det gjorde til gengæld de to cashgamespecialister Christian ‘Tox’ Togsværd og Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen. De er begge sikret minimum $19.305, men har indstillet sigtekornet på de imponerende $574.695, der er til turneringens vinder.
Der resterer 31 spillere i turneringen og mens ‘Sasuke’ med 22 big blinds ligger og summer i bunden af klassementet på en 26 plads, så ligger ‘Tox’ mere eller mindre midt i feltet med rundt regnet 45 bigblinds.
De to danske esser skal i øvrigt ikke blot sidde til bords sammen, men også sidde lige ved siden af hinanden, når spillet sættes i gang igen.
Danske ‘sitandwin’ kan i øvrigt godt ærgre sig over, at at han ikke er med, når turneringen genoptages i aften klokken 18.30, for han var sidste mand, der blev sent på railen, inden spillet lukkede ned for turneringens førstedag. Som et plaster på sorgen tager han dog $19.305 med sig fra highrolleren-turneringen.
Sasuke og Tox side om side.