WCOOP: Wrang slutter sig til Gus og Theo

Der er dækket op til noget af en lækkerbidsken, når WCOOP i aften sætter den $10.800 dyre 8 Game-turnering på menuen.

Gus Hansen og Theo Jørgensen har for længst registreret sig til turneringen, men i nat blev endnu en dansker tilføjet deltagerlisten, der indtil videre tæller 17 spillere.

“Ship it! Nu bliver man vel næsten nødt til at spille den $10k 8-game i morgen. Tror ikke feltets hårdhed bliver meget anderledes end i kvallen , men jeg vil nok have en 12-13 timer mere til at lave diverse fejl i!” skriver Jannick ‘EDWARDHOPPER’ Wrang på sin facebook-profil.

Turneringen skydes i gang klokken 18.30, og her skal de danske spillere forsøge at manøvrere sig forbi spillere som ‘Isildur’, ‘ElkY’, Shaun Deeb og Ville Wahlbeck.

Frederik Brink har desuden tidligere overfor Slowplay.dk sagt, at han anser det for 30 procent sandsynligt, at han spiller turneringen.